Selvom det startede lidt gråt i morges, blev det jo endnu en dejlig varm og solrig dag. Men jeg synes, at jo varmere det er, des mindre lyst har jeg til mad. Lidt skal der dog indenbords, men det blev til en nem og hurtig pasta carbonara i dag. Det er altid populært her hjemme.
4 gode pølser
4 forårsløg
1 bundt grønne asparges
300 gr fuldkornspasta
100 gr parmesan eller andet ost
2 dl. vand fra pastaen
3 tsk. Siciliansk mandarinmarmelade (Karlsens)
2 æggeblommer
salt og peber
frisk appelsintimian
Start med at gør grøntsagerne rene, bræk det nederste af aspargeserne af og skær dem og forårsløg i pæne stykker.
Skær pølserne i skiver.
Kom pastaen i en gryde med kogende vand og salt, og kog til de er møre (og kun lige møre).
Man er vel stadig lidt barn, så fuldkornspastaerne havde formen som små elefanter, næsehorn og giraffer 😉
I lidt olie svitses grøntsager og pølsestykker let.
Æggeblommer piskes sammen med 2 dl kogevand fra pastaen. Pisk godt, så æggeblommen ikke koakulerer. Kom osten i, og rør rundt, så det er en glat sauce. Smag til med mandarinmarmeladen, salt, peber og finthakket appelsintimian. I stedet for marmelade, kan tilsættes lidt revet appelsinskal fra en økologisk appelsin og lidt saft efter smag.
Vend saucen med grøntsager/pølseblanding og pastaen. Drys med lidt timian og server med noget godt brød til.
Skriv din kommentar her