I går lovede jeg, at I ville få salatopskriften i dag, og det må jeg hellere holde 🙂
Det er en super nem salat, og den mætter dejligt, så kan nemt udgøre det for kartofler, salat eller pasta.
Brug den mængde, som passer med portionen du skal bruge.
Blomkål i små buketter
2 fed hvidløg
Perlespelt
Peberfrugt
Grønne oliven, ca. 10 stk
Persille, 1 håndfuld, skyllet
4 spsk olivenolie
½ dl pinjekerner, ristet
salt
Skyl og kog perlespelt i ca. 10 min.
Skær blomkål i helt små buketter, og steg dem sammen med hvidløg i små tern, i lidt olie på en pande, til de bliver svagt brune (ca. 10-15 min).
Bland spelten med blomkål og peberfrugt i mindre tern, når det er lidt afkølet.
Kom oliven uden sten, persille, olivenolie og let ristede pinjekerner i blenderen og kør det så glat du kan. Der kan kommes mere olie i, hvis det bliver for tyk. Smag til med salt.
Bland persille-pestoen med salaten og server.
Skriv din kommentar her