Tiramisu er en skøn dessert. Kagen Tiramisu er bestemt lige så god, så snyd ikke dig selv for at prøve den.
Fordelen ved kagen er, at den kan spises straks, uden at stå og trække inden. Men den bliver nu heller ikke dårligere af, at stå til dagen efter.
Tiramisu-Kagen
3 æg
120 gr rørsukker
70 gr hvedemel
35 gr maizenamel
½ tsk bagepulver
Æg og sukker piskes rigtig godt og længe - gerne 10 min, så det har fået den dobbelte volume.
Si hvedemel, bagepulver og maizenamel i æggemassen, og vend forsigtigt rundt så det er godt blandet.
På et stykke bagepapir - ca. 30x30 cm - smøres dejen tyndt ud. Bages i ovnen ved 175 gr i ca 15 min, eller til kagen er lysebrun.
Tiramisu-fyld
500 gr. (2 bg) Mascarone
60 gr flormelis
3 dl fløde
Mascarpone, flormelis og fløde piskes til en let og luftig creme.
Lav en rigtig god og stærk kaffe, - den må gerne være rigtig stærk.
Skær bunden ud i 4 lige lange og brede strimler, og pensl dem med kaffen. Spar ikke på kaffen.
Så skal kagen lægges sammen, lagvis med bunde og creme. Tryk let, og smør også creme på toppen og siderne.
Hak hasselnødder fint eller groft, og pynt kagen med dem.
Jeg pyntede toppen med tørrede blåbær, kaffebønner og flag.
Så er det bare at lave en god kop kaffe og servere kagen i tykke skiver.
Velbekomme!
Louise
Kan man bruge andet ind massapone?