Så er den her igen på bloggen - min ofte anvendte kødudskæring, svinemørbraden. Men I må da indrømme, at jeg har holdt pause fra den i et stykke tid nu 🙂
Men i dag skulle det altså være, og den blev smidt på bordet igen. Eller i ovnen faktisk.
1 svinemørbrad, afpudset
100 gr polsk pølse ell. bacon
5 grønne asparges
gulerødder
pasta
pesto
hvidløg
peber
Grillsalt fra Mariager Saltcenter
Lidt æble- eller hyldeblomstsaft
Skær kødet ud i fine mørbradbøffer og bankes let. Krydres med grillsalt (ell. alm salt) og peber, og kommes på en pande med olie, og brunes på begge sider. Læg dem i et ildfast fad.
Skær pølserne eller bacon i små tern og vend også dem på panden til de får lidt kulør, og hæld dem over bøfferne.
Skær asparges i mindre stykker og læg dem øverst.
Et par hvidløgsfed skæres i skiver og lægges ved.
Hæld tilsidst lidt æblesaft eller hyldeblomstsaft ved og sæt det hele i ovnen i ca. 20 min.
I mens koges noget frisk pasta, og gulerødder skæres i skiver og dampes i lidt vand med krydderier efter ønske, indtil de er møre (ikke udkogte).
Inden servering vendes pastaen med et par tsk. pesto, bare lige så de får lidt smag.
Velbekomme - en middag lavet på ca. 30 min.
Pia H
Du tager simpelthen nogen utrolig flotte og appetitlige billeder 😀
Ellen
Tusind tak, jeg er glad for, at du kan lide mine billeder 🙂