Der spises og syltes blommer. Det er jo rart når vi kommer til vinter, at der står nogle glas sommer på hylden. Så I slipper ikke for flere opskrifter.
I dag blev det til en dejlig chutney, der duftede skønt i hele huset da jeg lavede det. Det skal nemlig simre en hel time. Jeg smagte flere gange undervejs, bare sådan for en sikkerhedskyld 🙂
Blommechutney
1 kg blommer (vægt uden sten)
1 stort eller 2 mindre rødløg
20 gr frisk ingefær
200 gr rosiner
1 tsk salt
1 tsk peber
1 lille chili der skæres i 2 halve
400 gr farin
½ dl æbleeddike (alm. eddike kan også bruges)
2 tsk Melatin
2 spsk sukker
Blommerne skylles og skæres i mindre stykker. Stenene kasseres. I en gryde kommes blommer, rødløg og ingefær i små tern og chili, sammen med rosiner, salt, peber, farin og eddike. Bringes i kog, og simrer nu ca 1 time. Chutney'en skal være bland og ensartet. Smag til undervejs, og fjern chilli'en når den er stærk nok.
Rør melatin sammen med sukkeret og kom det i chutney'en og og lad det koge et par min. inden det hældes på glas. Som sædvanligt skyller jeg mine glas i spiritus, for at det skal holde. Der kan også kommes atamon i.
Så er der hjemmelavet chutney til mange forskellige kød-, fiske- og fjerkræsretter.
Skriv din kommentar her