Så kom den - REGNEN. Ikke vildt meget, men stille og rolig i et par timer og der kommer stadig byger ind imellem. Selvom temperaturen er faldet en del, er det dejligt at sidde ude, og jeg kan slet ikke lade være. Jeg sidder under parasollen og nyder regnen. Og så lige en is med min hjemmelavede rabarberis, som jeg vist prøver at drukne min dårlige samvittighed med. Den anden dag sagde jeg nemlig her hjemme, at det er umuligt at gøre rent når det er så varmt, og nu er temperaturen til det, og jeg gider bare ikke. Ingen undskylding længere, så der er nok ikke andet at gøre, end komme lidt i gang.
Vi griller jo flittigt, og bruger min fine marinadepistol med alle mulige marinader. Jeg fatter ikke jeg har kunnet undvære den. Hvor jeg tidligere lavede marinade og lagde kødet i nogle timer inden vi skulle grille, kan jeg nu marinere direkte ind i kødet og smide det på grill eller pande. En rigtig wauu oplevelse for mig, Men meget mere om det en anden dag. Nu gælder det dessert.
Eton Mess er en rigtig sommerdessert der skal spises lmed jordbær lige nu, hvor de er søde og dejlige. Men ellers kan alle slags frisk frugt bruges, vælg bare det der er i sæson. Den er super dejlig let oven på en god grill middag.
[ingredients title="Eton Mess med Jordbær"]
2 personer
- 250 gr friske røde jordbær
- ca.¼ vaniljestang + 1 tsk sukker
- 30 gr marengs kys
- 1 dl. piskefløde
- 40 gr hakket mørk chokolade
Bag selv marengs eller køb dem færdige (de hjemmebagte smager bedre). Almindelig marengsreder kan også bruges.
Mos halvdelen af de istandgjorte jordbær og skær resten i mindre stykker.
Pisk fløden til flødeskum og bland den med vaniljen og de mosede jordbær..
Så er det bare at anrette i fine glas, et glas til hver. Knus et par marengskys i bunden af glasset, anret derefter jordbær, flødeskum og chokolade lag på lag og i flere lag. Kom evt. lidt knus marengs imellem også og slut af med et drys chokolade og et KYS.
[/ingredients]
Jeg er vild med de danske jordbær, og spiser masser af dem nu de er her. Men så skal jeg jo også vente et helt år igen, før jeg atter kan få de vidunderlige søde røde bær, så hvad gør lidt mavepine et par gange så.
Skriv din kommentar her