Der findes rigtig mange gode madboder, og også mange med gode kvalitets råvarer. Der er selvfølgelig også de sædvanlige burgere, friture kartofler og hvad man ellers finder af junkfood. Men flere og flere små steder med mad lavet helt fra bunden, skyder frem i den smukke bøgeskov. Der er lige fra god dansk smørrebrød med en dram og en øl til, til de mere eksklusive spisesteder som A Hereford Beefstouw, hvor du får serveret en lækker og perfekt stegt bøf. I midten af restauranten, finder man en god og alsidig salatbar med noget for enhver smag.
I går aftes valgte jeg dog at gå Backstages og spise på Hereford & Sushi - der er et ganske dejligt sted. Den gode betjening fornemmer man straks man træder ind i teltet, hvor man anvises et bord. Tjeneren informerer godt om de forskellige menuen man kan vælge, samt om den vin der matcher retten. Man føler sig i gode hænder her.
Det er også her, man får et glimt, eller en snak med dem vi alle kender fra TV, og som (underligt nok) er ganske almindelige mennesker som os andre 😉
Jeg valgte deres Buffet med en god hvidvin (kold og med en god frugtsmag) til:
- Sushi
- Oksefilet med flødekartofler og 2 forskellige salater
- Creme Brulé med Bærsorbet
Og jeg kan love jer for, at det var helt perfekt mad. Sushien var frisk lavet, og saftig og smagfuld Og der var 5 forskellige at vælge imellem, som kokken stod bagved og lavede hele tiden. Buffet var lavet på disken, så kokkene stod lige bagved, og havde øje med at der hele tiden var fyldt op. Samtidigt var alt også frisk lavet, netop fordi der kun blev lavet mindre portioner ad gangen.
Oksefilet var stegt perfekt. Rosa hele vejen igennem og mør, med en skorpe der var sprød og salt. Det var et virkeligt godt stykke kød. Hertil en god og tilpas krydret flødekartoffel. Cremet og lige som den bør være. Salat med tomater var ret kraftig krydret, og også lidt for meget efter min smag. Den overdøvede lidt det andet. Der var fintskåret japalenos i, som jo nok var grunden til den hidsige smag. Der i mod opvejende den ret milde salat med vandmelon den kraftige smag en anelse.
Her må jeg så nok indrømme, at jeg var ved at blive mæt. Men desserten lød fristende, så den skulle også med.
En Creme Brulé med sorbet. En lækker og luftig dessert, som dog smagte en anelse for brændt, men ellers en fin og sprød top. Sorbet-isen var perfekt og lækker til. Cremet og fin.
Så var jeg mæt og der var kun regningen tilbage. Kr. 325,- for hele menuen, kan man vist kun kalde billigt. Billigt for en dejlig oplevelse og god opvartning. Dog var der efterhånden ved at blive fyldt op i restauranten, og man kunne fornemme en svag travlhed blandt serveringen. Men der var mange, så mon ikke det gik fint, så alle fik den samme gode oplevelse.
Skriv din kommentar her