Glaserede Koteletter

Glaserede Koteletter

Koteletter kan nemt blive tørre og kedelige, hvis man ikke passer på. Jeg har valgt at give dem saft ved først at marinere og derefter stege dem i en form for glasur. Det giver et dejligt smagfuldt stykke kød. Er du ikke så vild med den syrlige smag, men hellere smager den lidt søde, springer du over at gnide den med lime inden.

koteletter-solbaer-log
2 svinekoteletter
Salt, peber
1 lime – skåret over i halve
15 g smør
1 fed hvidløg
2 spsk. solbærgele
2 spsk. rødvinseddike
1 rødløg

Koteletterne gnides med de halve lime og krydres med salt og peber. Ligger og trækker i køleskabet ca. 1 time.
Skær løget i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld rødvinseddiken over, og lad også dem stå en times tid.
Tør koteletterne lidt, inden de kommes på en varm pande og brunes på begge sider.

koteletter-grillpande
Kom smør, gele og væden fra løgene i panden sammen med kødet, og steg koteletterne ca 3 min på hver side. Der dannes ligesom en glasering på dem.
Tag kødet op, og kom løgene i, indtil de er bløde og fine.

solbaer-koteletter-rodlog
Du kan servere det du har lyst til. Jeg valgte at koge nogle kartofler sammen med små tern af selleri. Mens de endnu er varme, vendes lidt flødeost og hakket persille i kartoflerne og de serveres straks.

De små blomkålsbuketter er kolde og overtrukket med en dressing af skyr, persille, sennep, salt og peber.

Print

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*