Hvert år i december, tager vi på en juletur til Odense. Vi overnatter 2 nætter på hotel, og bruger ellers bare tiden på at hygge og få købt nogle julegaver. Vi kan ikke sige vi har julestress, for det har vi bestemt ikke. Tager det hele ganske afslappet og havde rent faktisk kun et par enkelte gaver der skulle købes. Og de var hurtigt fundet.
Resten af tiden brugte vi på caféer og på at ose lidt rundt. Bla. blev julemarkedet nøje gennemgået og jeg fandt da også flere ting jeg lige måtte have.
Udover et par ringe og øreringe, som jeg ikke kunne undvære, var der også en italiens bod med pesto. Og efter at have smagt på dem alle, bestemte jeg mig for at købe to med hjem. Selvfølgelig alm pesto og en med soltørrede tomater. Men de er faktisk utroligt meget bedre end dem jeg normalt køber i butikker.
Så var der også lige manden med honning. Han havde de dejligste valnødder og mandler som lå i honning. Og det smager jo fantastisk til en gang ost.
Og så var der Kirsebær fra Selleberg. Det er jo helt fantastiske søde kirsebær fra deres egen avl. Og med kirsæbærsovs fra dem, kan en ris ala mande ikke blive bedre juleaften. Jeg glæder mig til at få den.
Jo det var en fantastisk dejlig tur til Odense vi havde, og selvfølgelig kom der også lige lidt nyt tøj med hjem 😉
Vi sluttede af i Rosengårdscentret dagen efter, men hold da op hvor var der mange mennesker. Alle løb stressede rundt med store sedler tæt skrevet med ønsker. Vi var glade for det ikke var os, men valgte også hurtigt at komme ud igen, for det var da slet ikke til at overskue.
Egentlig ville vi også ha været i Ikea, men efter den tur i Rosengårdscenteret opgave vi. Der var ganske enkelt for mange mennesker for os. Man bliver jo bare stresset og forvirret af det, så det må vente til en dag efter jul.
Skriv din kommentar her