Koteletter med Stikkelsbærsauce.

Koteletter med Stikkelsbærsauce.

Stikkelsbær er ikke det mest brugte i mit køkken, og også sjældent man ser det i opskrifter, i forbindelse med svinekød. Men det skulle have en chance, og derfor blev der i dag både brugt stikkelsbærsaft til marinering og stikkelsbærsirup i saucen. Og det blev rigtig godt, og kan varmt anbefales at prøve. Ud over at saucen passer perfekt til en svinekotelet, vil den helt sikkert også være god til fiskeretter.

Marinerede Koteletter
2 svinekoteletter
2 dl stikkelsbærsaft fra Vibegaard
salt og peber
½ rød peberfrugt
½ løg

Krydr kødet med salt og peber og kom det i en pose sammen med væden. Ligger og trækker i køleskabet i et par timer.
Tages ud, tørres fri for væde og brunes i lidt olie på en varm stegepande. Skær peberfrugten i strimler og løg i små tern, og kom dem med på panden den sidste tid. Marinaden tilsættes sammen med 1-2 dl vand. Småsimrer i ca. ½ time.

Stikkelsbærsauce.
50 gr smør
2-3 spsk mel
stegevæden fra koteletterne
evt. mælk
1-2 tsk stikkelsbærsirup
salt og peber

Smelt smørret i en gryde og kom så meget mel i, som det kan suge – ca 2 spsk. Kom væden fra panden i og pisk godt, så saucen jævnes. Er den for tyk, tilsættes lidt mælk.
Smag til med sirup, salt og peber.

Jeg har lige fået en kasse fra Årstiderne, hvor der var grønkål med i, så det blev til en Grønkålssalat.

Grønkålen skylles og stilken skæres fra. Skær grønkålsbladene i bitte små stykker, og bland med 1 æble i små tern og tørrede tranebær.
Dressingen kan laves af ribssirup, citron, salt og peber,  som modspil til den sødlige sauce.

Prøv stikkelsbærsaucen, måske du også bliver vild med den, lige som vi gjorde.
Velbekomme!

ANNONCE: Stikkelsbærsaften er sponsoreret af Vibegaard.

Print

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*