Indeholder affiliateslinks.
Fredag, og jeg har bare ventet på det skulle blive weekend. Jeg synes jeg mangler ret så meget at kunne sove og lave lige hvad jeg har lyst til. Grunden til at jeg er så træt, er nok at der er sket så meget. Jeg har været til endnu en undersøgelser, som jeg var lidt nervøs for. Ikke for selve undersøgelsen, men for resultatet. Og det har givet lidt søvnløse nætter. Jeg mangler stadig en undersøgelse, men efter den i denne uge, har jeg fået svar på hvad det er, og selvom det ikke var helt i orden, var det ikke helt så slemt som jeg frygtede. Det kan klares med medicin, som jeg så skal tage hver dag. Bare det at vide hvad man fejler, er en lettelse, så nu er jeg pludselig træt og mangler at kunne få udsovet. Men en mundfuld lige at acceptere, at man er blevet ældre eller at kroppen ihvertfald bliver det.
Men altså, nu er det weekend og sammen med en bog jeg lige har modtaget - Sara Blædels "Bedemandens datter", glæder jeg mig nu til at holde en dejlig weekend.
Derfor bliver det også til lidt nemt aftensmad her til aften. En kyllingesalat med et glas koldt hvidvin til. Kyllingesalaten kom i en stenbagt flutes, så bedre kan det vist ikke blive.
Kyllingesalat i brød (3 personer)
400 gr kyllingekød - rester eller fileter der steges
300 gr bacon i tern
3 forårsløg
9 grønne asparges
250 gr cremefraiche 38%
2 spsk mayonnaise
Mariager 4-Pebersalt
1 tsk paprika
et nip Birds Eye Chilisalt
3 portions flutes eller boller
3 tomater
agurk
persille/purløg
salat
Skær kyllingekødet i små tern eller bare i mindre stykker. Steg bacontern helt sprøde og læg dem til afdrypning til de skal bruges.
Skær asparges og forårsløg i mindre skiver og kom dem i en skål sammen med kyllingekødet.
Bland creme fraiche med mayonnaise og smag til med salt, peber, paprika og chili. Bland dressingen i kyllinge/grøntsagsblandingen og sæt til side.
Lun flutes og smør evt. med en anelse mayonnaise, inden salaten lægges på den nederste del af flutes. Tomat- og agurkeskiver lægges på salaten og øverst toppes med kyllingesalaten. Drys rundhåndet med bacon og grovhakket persille/purløg. Læg den øveste del af flutes på og server gerne med en tomatsalat.
Er du ikke til creme fraiche og mayo, skulle du prøve en krydret kyllingesalat istedet. Det er nu også ret godt.
Husk hvidvin eller et glas skummende øl til og nyd så sommeren og weekenden i fulde drag
Skriv din kommentar her