I går tog jeg henved 100 selfies, vurderede, og tog igen nye. Jeg skulle nemlig bruge 3 (ja du læste rigtigt, kun 3), for at I kunne være med til at fortælle mig, hvilket brillestel jeg skulle vælge. Problemet var, at jeg tog billederne lidt i blinde. For i de 3 brillestel jeg prøvede, var der jo ingen styrke i, og uden ser jeg det hele lidt sløret. Derfor er jeg også rigtig glad for, at så mange af jer kom med jeres mening om, hvilket brillestel der klædte mig bedst. For jeg kan ikke selv se det før jeg har fået rigtig glas i, og da er det ligesom forsent at fortryde. Men nu har jeg valgt, men god hjælp af jer, og jeg er helt sikker på, at jeg bliver rigtig glad for dem, når de er færdige.
I dag er det fredag, og egentlig burde jeg vel skrive om en fredagskage her på bloggen. Men nu er det jo sådan, at vi ikke spiser ret meget kage lige nu, så istedet får I opskrften på en super god ret med grøntsager og fisk.
Det vil sige, at porre- & kartoffelcremen kan bruges til næsten alt. Den udgør det rigtig fint både som kartofler, grøntsager og sovs. Og du kan krydre den med de krydderier du har lyst til.
På toppen kom jeg blodappelsin tang perler, men citron tangperler og også super fine til. De giver både en super smag, men ser også mega flot ud. Især de orange appelsin perler.
[ingredients title="Porre- & Kartoffelcreme med Torsk og Fennikel"]
4 pers.
- 300 gr porrer i mindre stykker
- 200 gr kartofler i mindre stykker
- 2 dl fløde
- 2 dl vand
- 1 citron
- Salt og peber
- 4 torskeloins á ca. 180 gr
- 1 fennikel
- 2 æbler
- 4-5 jordskokker
- 2 spsk græskarkerner
- olivenolie
- Blodappelsin eller Citron tangperler
- evt. lidt grønt drys
Gør kartofler og porrer i stand, skær dem i mindre stykker og kom dem i en gryde med vand og fløde. Kog op og kom revet skal af 1 citron i, inden du lader det hele simre ca 20 min.
Blend det til en glat creme og smag til med salt og peber.
Krydr torskestykkerne med salt og peber og læg dem på en plade med bagepapir. Bages ved 200 gr i ca 10 - 15 min til fiskekødet er fast.
Imens skærer du rengjort fennikel, jordskokker og æbler i meget tynde skiver. Bland hurtigt med en blanding af olivenolie og lidt citronsaft og lad det stå og trække lidt.
Fordel grøntsagscremen på 4 tallerkener, læg et stykke torsk på hver, og kom salaten over. Drys med græskarkerner og pynt med Blodappelsin eller Citron tang perler.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her