Stegte nudler med grønt

Stegte nudler med grønt

Skal der hurtig aftensmad på bordet en dag, er stegte nudler med grøntsager det perfekte valg. Bruger du tilmed frosne grøntsager, kan det gå rigtig hurtig. Du kan bruge lige de grøntsager du har, og endda rester fra køleskabet er gode at komme i. Mangler du kødet, smager det godt med kylligestykker i. Sojaen kan skiftes ud med østerssauce, hvis du bedre kan lide det. Jeg synes det smager bedst med soja, og kommer gerne rigeligt i retten.

Selvom der er en hurtig ret, kan vi jo godt pynte den lidt op, og Balsamico tangperler hæver altså bare retten så meget både i udseende og smag.

Stegte nudler med grønt


4 pers.

  • 4 æg
  • olie til at stege i
  • 300 g nudler
  • 1 stor porre
  • 2 fed hvidløg
  • 1 kg friske grønsager (f.eks. peberfrugter, blegselleri, hvidkål, gulerødder) eller en frossen wokblanding
  • 6-8 spsk soja
  • salt og peber
  • Balsamico Tangperler

Pisk æggene sammen med lidt salt og peber og steg dem som en omelet. Når den er pænt lysebrun på begge sider, hældes den over på et bræt, hvor den skæres i strimler.

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og lad dem dryppe af i en si.

Skær porren i tynde ringe, og steg dem på en pande med lidt olie. Tilsæt de fintsnittede grøntsager og vend det hele godt rundt.
Kom soja og fintsnittet hvidløg i og lad det simre til grøntsagerne er møre. Ca. 5 min. Smag til med salt, men pas på, sojaen er også salt.

Vend nudlerne i og vend rundt så det hele bliver rigtig godt blandet sammen.

Vend omeletstykkerne i inden servering.
Pynt med balsamico tangperler og gerne lidt grønt.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*