Brød af svedjerug har en særligt mild, god smag og et højere proteinindhold, og det bliver ikke så hurtigt tørt. Den har flere kostfibre end de moderne sorter, og derfor mætter den også bedre. Bageevnen er fin, især når man bager med lange hævetider.
Ligesom svedjerug har ølandshvede et højere proteinindhold og mere gluten end moderne hvedesorter. Brød af ølandshvede har en udtalt sødme og dybde i smagen, og det holder sig ligeledes frisk længe.
Jeg har i dette brød valgt at bruge de 2 meltyper sammen, som giver et mættende og smagfuldt brød. Både svedjerug og ølandshvedemel er fra Økomølleriet, og derfor frisk kværnet økologisk mel. Gør dig selv den tjeneste at prøve at bage med dette mel.
3½ dl lunkent vand
20 gr økologisk gær
2 tsk Himalayasalt fra Urtekram
200 gr svedjerug
200 gr ølandshvedemel
Gæren røres ud i det lunkne vand, og resten vendes i. Dejen skal ikke æltes, blot røres sammen. det bliver en klistret dej.
Læg et stykke folie over fadet, og stil til hævning i 18-24 timer.
Jeg bruger meget Himalayasalt, som stammer fra saltminer i Himalaya-bjergene. Saltet bankes direkte ud af bjergvæggen, hvorefter det knuses og sigtes. Himalayasalt er uraffineret, naturligt krystalsalt, der er dannet for ca. 250 millioner år siden efter udtørring af et urhav. Himalayasalt indeholder kolloide mineraler og sporelementer, der giver saltet dets smukke, rosa glød. Saltet kan købes hos Urtekram.
Mai-Britt Schmidt
Hvor er bageanvisningerne?
Jeg kan kun finde opskriften...
Richardt G. B. Møller
Hej. Det nemmeste er rent faktisk, at stikke en termometer i den. Når den viser 95 grader, er brødet færdigbagt. Med venlig hilsen Richardt
Ellen
Hej Anne-marie.
Undskyld det sene svar, men jeg har været på ferie.
Jeg bager den ved 200 grader i ca. 1 time. Men mærk på det. Brug evt. tricket med at banke under bunde af brødet, - lyder det hult er det nok.
Kærlige rugbrødshilsner fra Ellen
anne-marie
Hej
Opskriften ser/lyder god, har alle produkterne i hus-men hvor længe skal sådan et brød bages ca.?
"Brød med svedjerug"
Mange hilsner Anne-Marie.