Kald dem det du synes passer bedst, jeg kunne ikke lige blive enig med mig selv. Men her hjemme kan vi nemt blive enige om, at de smager rigtig godt.
Og så er det en lidt anderledes måde, at få fyldte pandekager på. Det ser da også lidt flot ud, synes jeg selv.
Opskriften passer til 3 personer til aftensmad, sammen med en salat, som I får opskriften på i morgen.
2 store fuldkornstortilla
500 gr svine- og kalvekød, hakket
2 fed hvidløg
1 dl rasp
1 æg
½ dl vand
evt. hakket persille
salt og peber
Indisk karrysauce i glas, Karrypasta eller pesto
4 forårsløg
50 gr revet ost
Smør de 2 tortillaer med karrysauce. Jeg købte et glas færdig, med krydderier og lidt grøntsager i, men karrypasta kan også bruges og endda noget pesto. Vælg den smag du bedst kan lide.
Rør kødet sammen med finthakket hvidløg, rasp, æg, vand og salt og peber. En håndfuld hakket persille, er også godt i farsen.
Spred nu forsigtigt farsen ud over tortillaerne med sauce, så det dækker. Drys med osten.
Forårsløgene lægges hele på tværs af det hel, og tortillaerne rulles nu sammen rundt om løggene.
Skær hver rulle ud i ca. 5 stykker, som sættes tæt sammen i et ildfast fad, der er smurt med lidt olie i bunden.
Sættes i en 200 grader varm ovn, i ca. 20 - 30 min., eller indtil de begynder at blive let brune i kanten.
Server en god og fyldig salat til, evt. Blomskåls-Spelt-salat, som kommer på bloggen i morgen.
Skriv din kommentar her