Skal du holde en lille julefrokost i aften, men mangler lige en lille snack til velkomstdrink?
Disse små lækre kartofler er både hurtige at lave, ser flotte ud og smager dejligt. Og så kan de såmænd også serveres til en hovedret, men dog uden creme fraiche.
Baconkartofler
- Små fine kartofler
- Bacon i skiver - 1 pr kartoffel
- Creme fraiche
- Trøffel Caviart eller Sort Caviart
Vask kartoflerne grundigt og tør dem i et rent viskestykke.
Om hver kartoffel vikles et stykke bacon, og de lægges på en bageplade med bagepapir. Læg dem så sammenføjning er nederst og uden at røre hinanden.
Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader i ca 35 min, eller til kartoflerne er møre og bacon gyldent.
Lad kartoflerne køle lidt af, inder du skærer et snit i dem i toppen.
Smag creme fraiche til med salt og peber og kom en teskefuld på hver kartoffel. Slut med en god teskefuld trøffel Caviart og gerne lidt grønt.
Skriv din kommentar her