Her er der gang i grillen hver dag, og jeg er sikker på, at det er der også rigtig mange andre steder. Ja der er jo også dem der griller hele året, men dem hører vi så ikke lige til. Men når vi kan sidde udenfor, er jeg nærmest aldrig i køkkenet, bortset fra at jeg laver salaten der inde.
Men kender I så ikke også det, at der kommer pølser, oksebøffer, kylling og burgerbøffen på grillen, men det med at finde på nyt kan det knibe lidt med ind imellem?
Jeg faldt lige over en rigtig spændende side med grillopskrifter, for inde på grilltips.dk er der rigtig mange opskrifter til netop grillmad. Det er bare at finde den rette for dig, og så prøve hvad der lyder mest spændende. Og der er mange spændende retter, kan jeg vist godt love dig.
Der er et eller andet helt specielt over mad på grill. Sådan en helt speciel hygge og afslappende måde at lave mad på og sidde og spise den samtidigt. Jeg må nok indrømme, at vi efterhånden har prøvet meget forskelligt på grillen, så du kan også finde et par opskrifter herinde. Det er jo sjovt at prøve at grille nogetman ikke i første omgang lige tænkte på kan komme på grillen, og se og smage det bagefter.
En bøf er god på grillen, men det er en hakkebøf til burgeren også . Og hvis man så lige laver løgkompotten som også er på grilltips.dk til, er den bare i hus. Så er det kun desserten - en røget brie med figner. Altsammen lavet på grillen, om det er på kulgrill, gasgrill eller noget helt andet er lige meget. Godt er det.
[ingredients title="Den klassiske bøf (4-6 personer)"]
Søren (Grilltips.dk)
- 1 kg hakket oksekød (15% fedt)
- 1 løg
- 3 skiver røget bacon
- 1 tsk sennep (gerne Frenchs Classic Yellow Mustard)
- salt og peber og olivenolie
Hak løg og bacon meget fint og bland det med farsen, tilsæt salt og peber, og ælt farsen i et minuts tid, så den bliver fast og lind. Form bøffer, pensl dem med olivenolie og grill dem på direkte, middel varme i 5-7 minutter pr. side.
Byg burgeren med salatblade, tynde skiver tomat, skiver af syltet agurk, ketchup, sennep. Husk at smøre bollerne med lidt mayonnaise eller aioli.
Inde på Grilltips.dk kan du også finde opskriften til en lækker løgkompot, eller hvordan du tryller burgeren om til US-burger, græsk-burger, mexicansk-burger, hawaii-burger, eller mexicansk-burger, .
[/ingredients]
Mr. Vandring
Uhm, hvem kan ikke lide en god grillburger 🙂
Ellen
En grillburger kan man vel altid knibe ned 😉