Egentlig var denne her kage en Squashkage. I sæsonen, fik vi den ofte, og jeg husker min mor kom revne squash i fryseren, så vi også kunne få den uden for sæson, for den er bare så mega god!
Men efterhånden er den også blevet til en gulerodskage. Jeg har efterhånden fået den passet til efter min smag, så der er et par små ændringer i forhold til min mors originale opskrift. Netop nu, hvor der er mange gulerødder, er kagen helt oplagt at bage.
Den er hurtig lavet, - det der tager længst tid, er når den skal bages, og så vente på at den bliver kold, så glasuren kan komme på.
I dag hvor det så blæser en del, og det er knap så hyggeligt at sidde på terrassen, kunne jeg fint få den bagt, og jeg er jo slet ikke i tvivl om, at den nok skal blive spist.
Gulerodskagen
4 æg
350 g brun farin
1 ½ dl rapsolie
300 g mel
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
1 tsk vanilje
2 tsk stødt nellike
½ tsk salt
100 g hakkede hassselnødder ell. valnødder
350 g gulerødder, groftrevet
Hæld alt op i en skål, og rør godt rundt.
Kom dejen i en rund form, og bag den ved 180 gr. ca. 1 time (afhænger af formen, min skulle kun have 45 min). Mærk efter med en træpind, om den er nok. Hænger der dej ved pinden, skal den have lidt længere.
Glasur:
200 gr flødeost
150 gr. flormelis
50 gr. blødt smør
3 spsk citronsaft
½ vaniljestang (indmaden)
Alt røres sammen til en jævn creme og kommes ovenpå den kolde kage.
Smager også rigtig godt med flødeskumstopping istedet for.
Pynt med revet citronskal, hakkede nødder, maltjord eller sukkerglaserede revne gulerødder.
Skriv din kommentar her