Som tilbehør til en kalvesteg, der blev krydret godt med Steaksalt fra Mariager Saltcenter, brunet på alle sider og så i ovnen til den nåede en kernetemperatur på 55 grader, fik vi noget af det nemmeste tilbehør. Den lune kartoffelsalat er også rigtig god til grillmad, når den tid kommer.
Lun Kartoffelsalat
Kartofler med skræl
Små tomater
Feta
Løg i små tern
Salat
Basilikum blade
Dressing
3 tsk grov sennep, eller
3 tsk Honning med sennep (kan erstattes af 2 tsk sennep og 1 tsk alm. honning)
3 spsk olie
salt og peber
Vask kartoflerne, og del dem, hvis de er for store. Kog kartoflerne til de kun lige er møre.
Imens kartoflerne koger, blandes dressingen og de øvrige ting der skal i salaten, gøres klar. Når kartoflerne er afkølet lidt, blandes det hele sammen og serveres.
Salaten smager også godt kold.
Der blev en god rest kalvesteg tilovers, og det blev til en rigtig god resteret dagen efter.
Kalv i fad
4 forårsløg i tynde skiver
1 lille bakke små tomater i kvarte
1 peberfrugt i små tern
basilikumblade
3 dl. Grøntsagsjuice
Salt og peber
Revet ost
lidt rasp og smørklatter
I et ildfastfad kommes blandingen af grøntsager, og der hældes grøntsagsjuice ved. Læg de meget tynde kalveskiver i et pænt lag ovenpå grøntsagerne og dæk dem med den revne ost. Slut af med et tyndt lag rasp og et par smørklatter. Sættes i ovnen i ca 20 min.
Server retten med ovnkartofler, der er vendt i olie og Pommesfritessalt fra Mariager Saltcenter.
Jeg kan love jer, de smager helt fantastisk!
Skriv din kommentar her