Madcirkus, Walthermad og Dameben – 2012

Madcirkus, Walthermad og Dameben – 2012

Under bøgetræernes skygge, finder man en madbod der skiller sig lidt ud rent designmæssigt. Her tænker jeg på skiltet, der er mere stilrent end de fleste. Martin Ib står der på det sorte og orange skilt, og det bærer absolut ikke præg af noget cirkus, som han selv kalder sin virksomhed MIBevent, – Madcirkus, Levemad – noget man bliver glad af at smage og se på.

Her leves der op til forventningerne til festivalmad, men samtidig uden at gå på kompromis med kvaliteten. De meget lækre tarteletter, som er lavet efter mors opskrift, er med en god og saftig kød af kylling, lækre asparges og en meget smagfuld sovs. Den er varm og lækker og pyntet med et drys frisk hakket persille. Eller man kan få en rigtig “gammeldaws” bøfsandwich med rigtig SOVS løbende ned over den saftige bøf. En fantastisk spise mod tømmermænd!
Og som Maibritt Mortensen siger – “Wienerschnitzlen var mega god ;0) fik den 2 dage i streg ;0)))) godt med smør ;0) verdensklasse ..”

Er man mere til god, gammeldags grillmad, kan man besøge Mac Walther eller Grillen og få de klassiske “fabriks”lavede bøfsandwich der alle har den samme intet sigende smag, pommes frittes, der har suget det meste af olien og  andet frituremad. Og dem flokkes de lidt yngre festivalgæster desværre stadig om. Men SMUK fest gør deres til, at festivalgængerne får øjnene op for et mere kvalitetsbevidst valg af “junkfood”, med gode og sunde råvarer.

Boder som har været i skoven i flere år, som f.eks. Lions Skanderborg, serverer lækre Løvebrød – rigtig hjemmelavet fyld og i store friske (købte) brød.  Her er der krydderier i. Maden smager af noget, og man nyder det. Den her fik, i anledningen af OL, lidt dressing og ketchup i nationalfarverne.Om de sultne gæste så det, er jeg så ikke helt sikker på – men sjovt alligevel. Dressingen fra tuben snakker vi så ikke så meget om. Kødsovsen vandt det hele.

Er man rigtig sulten, og trænger til en rigtig Herre-middag, kan man få det dejligste Herre- eller Dame-ben hos Restaurant Rytmeben. Her ligger spareribs på grillen hele dagen og får den skønneste grillsmag, og bagved skrælles der kartofler i større mængder, så de kan komme i ovnen og blive tilberedt. For der bruges ikke friture, eller frosne kartofler her.

Dame-benene, som jeg smagte, var dejligt krydrede med en god marinade, kødet slap nemt benene og kartoflerne var helt perfekte med salt og krydderier. Spareribsene var røgede, men det gjorde dem ikke mindre gode. Det var mad med smag, uden at overdøve råvaren på nogen måde.


Et andet sted, kan man få store Arizona Burgere. Halvtørre brød med en bøf, der smager af ingenting, og slet ikke af kød – men med rigeligt med ketchup og sennep i. Populær, men ikke den største smagsoplevelse.

Den smagsløse oplevelse kan man, ifølge 2 gutter også få hos Pasta Panini.
“Det smager ikke af en skid…” – kommer det promte fra dem begge. Pastaen lå ellers og boblede lystigt i vandet, spørgsmålet er så bare hvor lang tid det koger. Splattet og smagsløs var den ihvertfald, og Bolognesen, uden synderlige krydderier kunne ikke redde den. “Mine børn gad ikke spise det, – uden smag og så var der selleri i bolognesen!” – udtaler Clemen Grønver.
Det må være en ommer for Pasta Panini næste år.

Undervejs tilbage til teltet, med maven godt fyldt af smagsoplevelser for denne dag, fik jeg den bedste kop kaffe hos Street Coffee. Deres Iskaffe er forøvrigt også rigtig god, – den blev jeg mere eller mindre afhængig af.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*