Nye kartofler og en lækker dressing, så kan det vist ikke blive meget bedre.
Denne marinerede kartoffelsalat, lavede jeg på "Mad til Alle" i Mariager Saltcenter, og jeg skal love for, at alle der smagte var begejstrede.
Det er en frisk og nem kartoffelsalat, men en let syrlighed.
Marineret Kartoffelsalat
1 kg kartofler - helst nye
1 tsk. Citronsalt fra Mariager Saltcenter
1 dl neutral olie
¾ dl hvidvinseddike
Citronsalt
Rigeligt med purløg eller dild
Kog kartoflerne kun lige møre. De må gerne have lidt bid.
Bland en dressing af olie, hvidvinseddike og smag til med citronsalt. Kom lidt salt i ad gangen, og smag til hele tiden. Der skal forholdsvis meget i, men husk også på, at kartoflerne med kogte i salt.
Bland klippet purløg i dressingen og vend den rundt med kartoflerne. Små tomater eller friske radiser smager også rigtig godt i salaten, lige som rødløg vil være gode i.
Stilles koldt til de skal spises.
Skriv din kommentar her