Indlægget er sponsoreret
Som I jo sikkert har opdaget, har jeg fået en lille webshop med de flotteste tallerkener til salg. Tallerkenerne så jeg første gang ved et arrangement ved Varde Ådal, og faldt straks for det rustikke look. Senere spiste jeg af samme stel hos Brødrene Koch i Aarhus, og så begyndte tankerne at snurre. Dem skulle jeg have og I andre skulle også have mulighed for at købe dem.
Jeg kontakte en jeg kender, som har forbindelser. Han gav mig Bent Brandts adresse, og så var det bare at kontakte dem.
BENT BRANDT er leverandør til danske storkøkkener, og leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler. De sælger også til private, men kun i større mængder. Jeg har fået en aftale i stand med dem, så jeg kan sælge enkeltvis.
Bent Brandt har selv sat stellet SALT i produktion. Det er et unikt stel, og derfor kan der være små forskelligheder. Men det er netop det, der gør de rustikke tallerkenerne så smukke.
Tallerkenerne er lavet til restauranter m.m., og er derfor robuste. De tåler at komme i opvaskemaskine og i det hele taget at blive brugt hver dag. Og har du dem først, tror jeg slet ikke du kan lade være med at bruge dem. Det kan jeg ihvertfald ikke.
Jeg har selv brugt dem flittigt i nogen tid, og de er lige så smukke som da jeg fik dem. Jeg er vild med at servere maden på disse tallerkener, og selv manden synes de er flotte.
Dækket op på en sort dug, ser det altså bare fantastisk ud. Ligeså så flot som hvis det var på et rustikt træunderlag. SALT tallerkenerne er meget anvendelige.
Der er 2 farver at vælge imellem. En sort/grå og en grønlig. De grønne er lidt mere bastante i farven, men absolut også smukke. De to farver kan også mikses, så man f.eks. serverer forret på de grønne og hovedret på de sorte. Det vil give et dejligt spil ved opdækning.
Tallerkenerne har en kant, så man kan også bruge dem som mindre skåle. Jeg serverer gerne en salat i en af de store tallerkener. Det præsenterer virkelig salaten flot.
Mange tallerkener er helt flade, og jeg indrømmer da gerne, at når jeg har fået lidt for meget op på min, kan det godt smutte udenbords. Det sker heldigvis ikke her, hvor der er en kant til at holde styr på det. Sovsen og ærterne bliver hvor de skal. Kanten generer overhovedet ikke når man spiser. Det har jeg ikke tænkt på så meget som et sekund, hverken her hjemme eller hos Brødrene Koch.
Den anden dag havde jeg en kunde, som skulle bruge de små tallerkener til at dække op sammen med sit eksisterende stel. Jeg fik et billede tilsendt, og jeg må sige, det ser kanon ud at blande disse med andre stel.
Nu sidder du helt sikkert og tænker, at dem må du købe. Og det kan du sagtens, for de er på webshoppen.
Jeg har ikke noget lager, men kan alligevel levere indenfor 2-3 dage. Så det er bare med at få bestilt.
Til sidst kan jeg lige nævne, at jeg havde glemt en halv citron, der lå med skærefladen nedad, i en af mine tallerkener. Det gav et pænt mønster, som ikke gik af i opvask. Jeg smurte tallerkenen med ganske lidt madolie, og vupti var den som ny igen. Bare et godt råd, hvis uheldet skulle være ude 🙂
Camilla
Virkelig smukke tallerkner og til en virkelig rimelig pris. Jeg ville dog høre om der også fandtes dybetallerner og om du kunne skaffe dem?
Ellen
Hej Camilla.
Jeg har haft fat i leverandøren, men desværre findes der ikke dybe tallerkener til stellet SALT. Men de vil overveje det, så måske der lige pludselig er nogen.
Jeg tænker dog lidt, om du kunne bruge nogle små hvide skåle, ala ymerskåle, til at servere dine retter i?