I morges hang der en ny bog i min dør. Jeg har bestilt bogen "Fortæl mig hvem jeg er" af Julia Navarro. og glæder mig til at læse den. Men jeg er næsten lige begyndt på "Kaptajn Dinesen", så må hellere fortsætte med den. Kaptajn Dinesen er lidt tung i starten. Omkring de første 100 sider er der en masse opremsen om familien, som er vigtig at få med, men endelig herefter, når vi til, at den unge Dinesen som niårig forlader sit barndomshjem og tager fat på sit liv. Og så bliver det spændende, - så nu fortsætter jeg. Var ellers tæt på at lægge den fra mig igen.
Saxo skriver om den ny ankomne bog:
I "Fortæl mig hvem jeg er" har den unge journalist, Guillermo, sat sig for at efterforske sin oldemors liv. Oldemoderen forsvandt som ung og efterlod sig nyfødt barn og ægtemand. Efterforskningen bliver til en fortælling om en modig kvindes farefuld færd gennem det 20. århundrede og gennem lande som Barcelona, Paris, Mexico City og Athen.
"Fortæl mig hvem jeg er" er en fantastisk fortælling om en modig kvinde, der kort før Den Spanske Borgerkrig forlader alt hvad hun har for at forfølge sin lidenskab og politiske idealer. Det er spændende, vedkommende og rørende læsning.
Den lyder ret spændende, og lige noget for mig.
I dag da jeg kom hjem, havde jeg en trang til en ostemad. Kender I ikke det, at man altså bare MÅ have noget bestemt? Jeg fik lavet 2 stykker, som jeg har lyst til at vise jer. For det blev mega lækkert. Der er ingen opskrift, jeg kan bare skrive hvad jeg brugte. En snaps ville have været rigtig god til, ligesom et par løgringe ville have været perfekt på osten.
[ingredients title="Ostemadder med Balsamico Perler og Tang Cavi-Art"]
- 1 skive rugbrød
- 2-3 skiver god 45% ost - jeg brugte Svenbo fra Jernved Mejeri
- nogle skiver blåskimmelost med god smag
- 1 spsk Balsamico Perler
- 1 spsk Sort Cavi-art
- Lidt ekstra pynt som løgringe, tynde skiver æble, peberfrugt m.m.
Så er det bare at anrette. Balsamico perlerne fordeles ud over blåskimmelosten og sort cavi-art over den faste ost.
Jeg lover jer - og jeg ved det holder, at det smager max-lækkert sammen!
[/ingredients]
Pssst..... hvisker lige, at de flotte grønne tallerkener er fra SHOP Jensens Madblog, og er på tilbud lige nu.
Skriv din kommentar her