Nogen gange glemmer jeg at tænke mig om, inden jeg blander noget sammen. Sådan var det i dag.
Jeg havde en rest af kødet fra i går, og tænkte, at det kunne blive en dejlig ret med kartoffelmoslåg. Og det smagte bestemt også godt, men farven var meget speciel 🙂
For resten af kartoffelmos var ikke så stor, og da der også var en rest af rodfrugter synes jeg de kunne komme med i. Så jeg mosede dem, og kom dem i - og vupti var der lilla/rød kartoffelmos. Sådan! Der var jo rødbeder i rodfrugterne.
Ikke helt så indbydende som meningen var, men nu var skaden sket og det skulle spises. Og det blev det også, endda med god appetit.
Kødresterne blev skåret i tern
Svitses i lidt smør
1 løg kommes ved, og når det hele er har taget lidt farve, kommes
1 glas økologisk tomatpuré ved
samt oksefond til det dækker.
Koges i ca. 1 time - eller til kødet er mørt. Mit var inderlår, så krævede den lange kogetid.
Når kødet er mørt smages det til med salt og peber og kommes i et ildfast fad. Ovenpå kommes den røde/lilla kartoffelmos.
Varmes igennem i ovnen i ca 15 min.
Bagefter en god kop kaffe af denne skønne kaffe...... jeg elsker den pose. Den er da bare flot - og når kaffen også er god og tilmed økologisk, er den helt perfekt.
Skriv din kommentar her