Jeg så nogle syltede appelsinerskiver hos Anne au Chocolat.
De er meget enkle at lave og jeg glæder mig til at bruge skiverne til en dessert eller lidt ost. Måske til en god brie sammen med honningsyltede valnødder.
Selve lagen laves af 200 g sukker og 500 ml vand og så 1 stang vanille
Man laver en vanille-sukkerlage og lader skiver af usprøjtet økologisk appelsin simre deri i 2 timers tid. Til den tid er appelsinerne blevet dejligt søde og lagen en anelse karamelliseret. Man hælder det hele på glas og gemmer til en god lejlighed.
Jeg vil ikke bruge andet end økologiske når skallen skal spises, men det er helt op til dig.
Tina krause
Hvad er forskellen på syltede appelsinskaller og syltede appelsiner ?
Eller er det ,det samme.