Lidt anderledes fiskefrikadeller, for der er faktisk ikke andet i frikadellerne end torsk og æggehvide. Ja og lidt salt, peber og krydderurter.
Kartoffelsalaten er fedtfattig, men smager fantastisk. Selvom det ikke lige er tiden hvor man plejer at få kartoffelsalat. Opskriften er til 2 personer.
300 g torsk
1 løg
salt - peber
1 æggehvide
hakkede krydderurter
olie til stegning
¼ agurk i små tern
2-3 tomater
250 g kartoffel
1 spsk mayonnaise
1 tsk karry
100 g græsk yoghurt
Skræl og kog kartoflerne og afkøl dem inden de skæres i små tern.
Lav en dressing af mayonnaise og yoghurt og smag til med karry, salt og peber.
Vend de kolde kartofler i, sammen med små agurketern og pynt med tomatbåde.
Torsken skæres i mindre stykker og kommes i blenderen sammen med løg og salt. Blend til en sej fars. Tilsæt æggehviden, peber og hakkede krydderurter.
Farsen formes til små frikadeller som steges lysebrune på en varm pande med lidt olie.
Server en salat eller andre grøntsager til frikadeller med kartoffelsalat.
Skriv din kommentar her