Jeg er bare en lille smule misunderlig på de, der startede påskeferien i går. Jeg har opbrugt al min ferie, så jeg må pænt vente med at nyde påskedagene fra på torsdag. Men så er der også 5 fridage, hvor der aboslut intet skal laves. Måske en bette tur til Aarhus og drikke kaffe, og for at følge med i, om vores kommende barnebarn nu også vokser i moderens mave. Får vi bare lidt forårsvejr, skal jeg vist også lige ud og kigge lidt på mine højbede.
Men en påskefrokost for 2 skal vi da have en af dagene, og der kommer disse Tunede æg helt sikkert på bordet. Måske de også skal på dit påskebord.
[ingredients title="Æg med Tun"]
- 8 æg
- 2 store spsk cremefraiche
- 2 spsk god mayonnaise
- 1 dåse tun i vand
- ca. 3 tsk wasabi Cavi-artt® fra Tanghuset
- ca.. 1 tsk trøffel Cavi-artt® fra Tanghuset
- et par dyppe citronsaft
- salt og peber
Start med at hælde tunfisken til afdrypning.
Kog æggene smilende. Afkøl og del dem i 2 halve.
Bland creme fraiche med mayonnaise, og smag til med citron og salt og peber. Vend den afdryppede tun i og del tunsalaten i 2 portioner.
Den ene blandes med ca. 3 tsk wasabi Cavi-artt®, men smag dig frem. Du skal kunne smage wasabien, men ikke hive efter vejret bagefter.
Den anden blandes med 1 tsk trøffel Cavi-artt®, og også her skal du smage dig lidt frem. Husk at den er lidt salt, så kom ikke for meget i.
På hver halve æg, kommes en god tsk. tunsalat og pynt med enten trøffel eller wasabi Cavi-artt®.
Sådan kan jeg bedst li dem. Men du kan også koge æggene lidt længere, så de er hårdkogte, pille blommen ud af de halveæg og blande dem i salat inden den fordeles i hullerne i æggene. Det er helt op til dig.
Æggene passer perfekt til din påskefrokost, men også på andre tider er de rigtig gode. Her hos os er det især wasabi æg der er populære.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her