I weekenden gik jeg helt amok i at lave is, og lørdagen gik med at lave og fryse isen ned, for søndag at smage og fotografere isen. Søndag synes min mand var en dejlig dag, især når jeg stod med den halvsmeltede is efter fotograferingen, og med bedende øjne spurgte om han ikke kunne spise lidt is. Og jeg fik vist nok en hel del stjerner, da den ene portion var anrettet med vafler der lige var vendt i smør, sukkerog kanel. Jeg lover jer, at det var en fantastisk sammensætning, som jeg helt sikkert vil servere til dessert en gang. Eller som morgenmads-vafler 😉
Jeg har altid haft en kærlighed til is og kaffe. Det hører ligesom sammen i min verden. Ligesom kaffe og chokolade gør det. Og derfor var det også ret nemt med den første portion is jeg lavede, den skulle selvfølgelig være med netop disse 3 ingredienser. Vaniljen skulle runde smagen af.
Det er så en is, der kan kugles op direkte fra fryseren, og den skal også spises direkte fra fryseren. For især i sommervarmen smelter den ret hurtigt. Men pyt, den bliver også spist hurtigt når den smager så godt.
[ingredients title="Vaniljeis med kaffe og chokolade"]
- 1 dåse konsenderet mælk
- 2½ dl fløde
- 1 dl stærk kaffe
- 100 gr god mørk chokolade
- 1 vaniljestang + 1 tsk sukker
Lav lidt stærk kaffe. Jeg laver af instantkaffe, der blot røres ud i varmt vand. Kom den kondenserede mælk i en skål og bland stille og roligt med den varme kaffe. Skrab vaniljekornene ud af stangen og blander med 1 tsk sukker, og bland også det i mæken. Sæt det i køleskabet og lad det køle helt ned.
Imens hakker du chokoladen og Fløden pisker du til flødeskum.
Når den kondenserede mælk er helt kold, vender du det "med let hånd" (en dejskraber) sammen med flødeskummet. Laver du isen på en ismaskine, kan du komme chokoladestykkerne i nu, ellers må du vente.
Kør din is i ismaskinen ELLER kom den i en form og sæt i køleskabet. Bruger du den sidste metode, skal du røre isen godt igennem hver ½ timer, indtil den tykner. Så tilsætter du chokoladen og fortsætter med hver halve time, indtil du ikke kan piske isen igennem længere. Så må den få fred til at fryse ind.
Kører du isen på ismaskine, kører du den til den er en blød is, hælder op i en form og sætter i fryseren til den skal spises.
[/ingredients]
Hvis du gerne vil lave med vafler, er vaflerne blot vendt på en pande med smør, sukker og kanel. Afkølet og skåret i mindre stykker som kommes indimellem isen når den serveres. Jeg kom lidt smeltet chokolade over og lige et par blade citronmelisse.
Skriv din kommentar her