Fredagsslik er blevet ret populært, ihvertfald hvis der er børn. Vi har ikke små børn, og får heller ikke fredagsslik. Men derfor skal vi vel ikke snydes, så i lørdags lavede jeg lidt lørdagsslik, som børn også kan spise. Og det er bestemt ligeså farverig som meget slik, men langt mere sundt og lækkert. De kan serveres til næsten alt. Frokost, som salat, til ostebordet, som slik, til drinks og så videre.
Jeg har valgt at bruge frugt Tangperlerne fra Tang-Huset, men balsamico tangperlerne ville bestemt også være gode her. Perlerne med frugt smag er endnu ikke ude i butikkerne, men hold øje med Shop-jensen.dk, for pludselig er de her.
[ingredients title="Bladselleri med frugt tangperler"]
- Bladselleri
- Flødeost
- Jordbær tangperler
- Blodappelsin tangperler
- Æble tangperler
- spiselig blomster og grønt
Jeg kan bedst lide ren flødeost, men du kan røre den op med lidt smag som du synes.
Skær bladselleri ud i ca. 5 cm stykker. Er de meget tykke, kan du dele dem på langs.
Sprøjt eller sæt 3 toppe med flødeost ned af hvert stykke, og top flødeosten med tangperlerne. Kom godt med blomster og glade på, og vupti, har du de mest lækre hapsere.
[/ingredients]
I er simpelthen nødt til at have alle billeder, for jeg synes de er så farverige og flotte. Det ser mega flot ud på fadet, når du serverer disse.
PS. Jeg er stadig ikke blevet farmor, men den smukke kommende mor er gået over tiden nu, så det kan ikke vare længe mere.
Skriv din kommentar her