Få opskrift på brændende kærlighed og nyd denne velsmagende ret. En variation med bagte rødbeder og kartoffelmos. Klassisk og velsmagende!
Så er der opskrift på klassisk brændende kærlighed med rødbeder og kartoffelmos.
I dag har vi nemlig fået en rigtig efterårsret og også mormor-ret.
Vi fik nemlig brændende kærlighed. Og vi blev hurtigt enige om, at det nu bare smager godt.
Se også: Frikadeller - opskrift på gammeldags deller
Den var næsten som den traditionelle, dog skiftede jeg de syltede rødbeder ud med bagte rødbeder. Og jeg lover jer, at det ikke er mindre godt.
Opskriften er beregnet til to sultne personer, men nem at gange op til flere.
Opskrift på brændende kærlighed
Ingredienser
Kartoffelmos
- 600 g kartofler
- 100 g smør
- 1 dl mælk
- salt og friskkværnet peber
Baconmix
- 200 g bacon
- 1 stort løg
- 1 håndfuld persille hakket
Rødbeder
- 3 rødbeder
- 1 spsk olie
- 1 spsk honning
Sådan gør du
- Til brændende kærlighed med rødbeder starter du med, at vaske og skære rødbeder i små både og vend dem godt i olie og honning.
- Kommes på en bageplade med bagepapir i en 150 grader varm ovn og bager møre i ca. ½ time.
- Skræl kartofler og kog dem møre uden salt.
- Skær bacon i små tern. Skær løg i skiver.
- Brun bacon på en varm pande, og når det er sprødt og fint, tages det af og løgene steges i fedtet fra baconen. Løg skal ikke være brune.
- Hæld vand fra kartoflerne og kom smør og mælk ved, mens der piskes godt. Jeg bruger altid min håndmixer til det. Smag til med salt og peber.
Tips
Så er du klar til at servere brændende kærlighed med kartoffelmos.
Top kartoffelmos på tallerkenen og kom godt med bacon og løg over. De ovnbagte rødbeder serveres til.
Kom et drys friskhakket persille over.
Velbekomme!
Skriv din kommentar her