Her får du en god opskrift på gammeldags brunkål. Brunkålen har fået sit navn fra den karamelliserede hvidkål, der nemt laves i en gryde.
Brunkål er en klassiker i det gamle, danske køkken, og kålen smager meget bedre end sit rygte.
Her får du en karamelliseret hvidkål, der ofte serveres sammen med skinke.
Brunkålen har ry for, at give en del luft i maven, men det skal nu ikke afholde dig fra at kaste dig over denne populære ret.
Og lige nu sidder jeg og er mega mæt og fortryder jeg spiste den sidste portion. Men det smager jo bare så godt, at man ikke kan lade være.
Godt vi ikke skal noget i aften, måske vi ikke vil være så hyggelige at være sammen med 🙂
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på brunkål
Ingredienser
- 1 hvidkål
- 100 g rørsukker
- 3 spsk smør
- 2,5 dl vand
- salt og friskkværnet peber
- 200 g bacon i små tern
Sådan gør du
- Til brunkål begynder du med, at snitte hvidkål, og kålen må gerne snittes nogenlunde fint.
- I en fladbundet gryde kommes sukker, som smeltes ved meget svag varme.
- Smør tilsættes og kålen kommes i. Vendes rundt i karamellen i ca. 5 minutter.
- Vand tilsættes sammen med krydderier.
- På en pande brunes bacon i tern, og når de er fine brune kommes det ved kålen.
- Lad nu din brunkål stå og simre i ca. 1 time.
Tips
Så er din brunkål klar til servering.
Den karamelliserede hvidkål kan serveres som tilbehør til en kogt skinke, men den kan også bare nydes som en selvstændig ret.
De sidste 15 minutter kan tilsætte 5 kartofler, der er skåret i tern.
Og husk så rødbeder og sennep til skinken.
Se også: Hvidkålsbudding til 2 dage
Skriv din kommentar her