Jeg ved ikke om det er varmen der gør det, men jeg fik pludselig lyst til at smage små kys med salt og chili. Egentlig var jeg ved at bage helt almindelig kys til en dessert med jordbær og flødeskum, da blikket lige faldt på min chilisalt, og vupti var der pluselig kommet chilisalt i marengsmassen. Okay, de blev ikke brugt til desserten, men i stedet for til et glas vin inden middagen. Og jeg kan godt røbe, at det faktisk var en succes. Alle bliver meget overraskede over først den søde smag og derefter og det lille nap fra chilien. Saltet er med til at at det ikke bliver alt for sødt, og de er derfor rigtig gode som små snacks.
Jeg lavede dem ikke så store, så der blev pænt mange ud af en portion, men de blev nu spist alligevel.
[ingredients title="Små Chili Kys"]
- 2 bægre pasteuriseret æggehvider eller 75 gr.
- 150 gr sukker
- 1-2 tsk Chilisalt fra Mariager Saltcenter
- evt. lidt chilisalt til drys eller chilifalger - men pas på!
Pisk hviderne i en helt ren skål, til de er stive. Tilsæt sukkeret ad et par gange og pisk godt imellem hver gang. Jeg piske marengsmassen i ca. 10 min.
Tilsæt salt og smag til. Marengsmassen må ikke være hverken for salt eller stærk, det skal nok komme frem når du bager dem.
Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt små søde marengs toppe ud på en bageplade med bagepapir. Drys evt. lidt chili eller chiliflager på hver marengs.
Bages ved 150 grader i ca. 1 time. Hold øje med dem og tag dem ud når de føles lette og tørre.
Opbevar kyssene i en lufttæt dåse, så de ikke bliver bløde.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her