Det var meningen, at vi skulle have haft en kalvetykkam stegt i gryden. Men fordi vi kom forsent hjem, var tiden pludselig knap. Derfor skar jeg kammen ud i tykke bøffer og lavede det lidt anderledes.
Kalvetykkam i lidt tykke skiver
2 dl. rødvin
1 gulerod
2 forårsløg
½ persillerod
smør
salt og peber
Krydder bøfferne med salt og peber og brun dem i på begge sider i smøret.
Rødvin, gulerod i skiver, forårsløg og persillerod tilsættes og der hældes vand ved, så det knap dækker.
Lad retten småsimre i ca. ½ time.
Tag bøfferne op, og brun dem hurtigt på en varm pande, så de får ganske lidt stegeskorpe.
Man kan bruge væden til saucen, men vi fik i stedet for en bearnaisesovs til.
Lækre friske grønne aspargesdampes i ganske lidt vand med salt, til de stadig har bid. Max 5 min.
Skiver af brune champignon brunes i lidt smør, og serveres til bøfferne sammen med en bagt kartoffel.
Skriv din kommentar her