Julefrokosterne er startet, og på de fleste julefrokostborde, er der sild. Her kommer en lille nem sildeanretning, som serveres portionsvis, men den kan nemt kommes i en større skål eller fad, og serveres som en del af retterne på bordet. Egentlig er det en ganske almindelig karrydressing silden er kommet i, men for at give lidt spil og lidt anden smag, har jeg i selve salaten tilføjet Cavi-art, som giver de fine og festlige sorte prikker, og som pynt har jeg tilføjet lidt Citron tangperler.
Men den er så absolut også god på alle andre tiden af året, og den er nem at lave, hvis lysten til lidt sild pludselig skulle komme.
[ingredients title="Nem sildesalat"]
4 personer
- 2 - 3 store marinerede sildefileter
- 1 dl (4 store spsk med top) creme fraiche
- 2 spsk mayonnaise
- 3 tsk karry
- 1 meget finthakket rødløg
- ½ æble i små tern
- 2 tsk Sort Cavi-art fra Tanghuset
- 2 hårdkogte æg i små tern
- salt og peber
- Citron Tangperler, lidt cavi-art, rødløg og grønt til pynt
Sæt sildefileterne til afdrypning. Der er brugt ganske almindelige marinerede sild fra glas, men de gode af slagsen.
Skær løg og æble i meget små tern. Skær de kolde æg i tern.
Kom creme fraiche i en skål og bland mayonnaise og karry i. Tilsæt løg, æbletern og cavi-art, og smag til med salt og peber.
Vend æggene i smår tern i.
Skær de godt afdryppede sildefileter i små stykker og vend dem i salaten. Smag til igen.
Fordel salaten i 4 - 5 små portionsglas, og pynt med sort cavi-art, citron tangperler, løgringe og et grønt drys.
Salaten har rigtig godt af at trække et par timer inden den serveres.
Server salaten med smørristet rugbrød til.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her