Her får du en god opskrift på flæskesteg i ovn med sprøde svær. Den sikre metode til stegning af kamsteg med en tilhørende lækker sovs.
Flæskesteg i ovn: Hvem kan ikke lige spise en god flæskesteg med rigtig sovs, som klistrer til kartoflerne?
Og sværen skal være sprød, - sådan let at spise og knase så man kan høre det. Så er det altså godt.
Her er den nemme og sikre fremgangsmåde til en mør flæskesteg med sprøde svær. God fornøjelse.
Opskrift på flæskesteg i ovn
Ingredienser
- 1 kg svinekam med svær
- 2 spsk flagesalt
- 4 laurbærblade
- 6 nelliker
- 1 løg
- 1½ dl piskefløde
- 1 spsk hvedemel måske lidt mere
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Rids flæskesværen helt igennem, men endelig ikke helt ned i kødet. Hvis man kommer til at ridse i kødet, kan saften fra kødet boble op i sværen og så er det umuligt at få sprøde svær.
- Drys godt med flagesalt, - også ned mellem sværene, og lad nu flæskesstegen trække i 30 min., inden den lægges med sværen nedad i en bradepande.
- Hæld vand ved, så det dækker sværen, og steg ved 160 grader i ca. 30 min.
- Flæskestegen tages ud og sværen aftørres og drysses med lidt salt igen. Stik laurbærblade og nelliker ned i sværen.
- Bradepande fyldes med nyt vand og løg i mindre stykker kommes ved.
- Sæt bradepanden ind i ovnen med en rist over, hvor flæskestegen lægges med sværen opad. Flæskestegen skal ligge så lige som muligt. Kom evt. lidt sammenkrøllet staniol ind under for at få den nogenlunde vandret.
- Skru op på 185 grader, og steg i ca. 1 - 1½ time. Kernetemperaturen i en flæskesteg i ovn skal være 70 grader.
- Når flæskestegen er mør, tages den ud og nelliker og laurbærblade fjernes. Er sværen ikke helt sprød, så grill den sprød og boblende på grillfunktion i ovnen - hold godt øje, det går pludselig hurtigt.
- Sovs til flæskesteg med sprøde svær: Hæld stegeskyen i en gryde, - sigt løget fra. Drys hvedemel over, så det dækker og lad det nu stå og blive suget op.
- Når alt hvedemel er suget op, tilsættes fløden og det hele koges op under kraftig omrøring.
- Kog saucen igennem et par min., og smag til med salt og peber.
Ernæring
Næringsindhold
Mængde pr. person/portion
Calories
533
% Daglig værdi*
Fat
31
g
48
%
Saturated Fat
15
g
94
%
Trans Fat
0.2
g
Polyunsaturated Fat
3
g
Monounsaturated Fat
11
g
Cholesterol
210
mg
70
%
Sodium
4201
mg
183
%
Potassium
1011
mg
29
%
Carbohydrates
5
g
2
%
Fiber
1
g
4
%
Sugar
2
g
2
%
Protein
55
g
110
%
Vitamin A
562
IU
11
%
Vitamin C
2
mg
2
%
Calcium
51
mg
5
%
Iron
1
mg
6
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Noter
Så har du en lækker flæskesteg stegt i ovn og med sprøde svær.
Flæskestegen skæres i passende skiver, og den kan serveres med kartofler og en lækker spidskålssalat. Evt. med brunede kartofler.
Skriv din kommentar her