Når der er en rest salat fra aftensmaden, kommer den altid over i madpakken. Selvom jeg ikke synes der er noget bedre end en rugbrødsmad, nyder jeg også min salat. Indpakningen gør også ,meget, og laver jeg den i et glas synes jeg næsten det er en gourmetanretning.
Denne gang var der en rest spidskålssalat, med citronperler, som vi fik sammen med fiskefrikadeller. Det hele blev pænt blandet sammen i et højt glas, både salat og frikadeller. Så enkelt er det.
Der er ikke nogen egentlig opskrift i dag, jeg ville bare vise jer min madpakke 🙂
Men du kan finde flere forskellige udgaver af salat med spidskål på bloggen. I denne her havde jeg kogte perlespelt, squashtern, snittet spidskål, grofthakket persille og citron tangperler. Det hele fik lidt smag med en dressing af olie, citron og honning. TIlsidst et kværn salt og peber.
Den smagte fantastisk til fiskefrikadellerne, som jeg også serverede kartofler og en citronsauce til.
Skriv din kommentar her