Her får du en nem opskrift på wok med svinekød, kokosmælk og nudler. En velsmagende wokret, der passer godt som aftensmad på hverdage.
Wok med svinekød, kokosmælk og nudler er en lækker ret til aftensmad, og den er rimelig nem at lave. Her følger opskriften på den fantastiske wokret.
Det er nemlig sommer, men alligevel ikke rigtig varmt. Så jeg synes det er ok med en god wok med sauce. Jeg kan godt lide wokmad, dels fordi det er hurtigt at lave, og så også fordi grøntsagerne knaser.
Ikke fordi en gryderet der har simret hele dagen er dårlig, så absolut ikke, men det passer bare ligesom ikke til sommer.
Og nu hvor de nye grøntsager kommer, skal du spise dem med "bid" i. Jeg var dog lidt god ved gemalen, og lavede den med sauce.
Se også: Wokstegt Bøf med spejlæg
Jeg kunne ikke helt dy mig for at trække en gulerod op i dag. Den var knap stor nok, men den smagte helt fantastisk. Jeg tror godt jeg kan finde på at servere små nye gulerødder ret snart.
Mine squash er også 3 cm nu, men de må hellere blive lidt længere inden de høstes. Så er der mine lilla blomkål. De er bare blevet så store og fine og et lille lilla blomkål kan ses i midten af hver plante.
Bare kållarverne nu holder sig væk, så kan jeg høste flotte blomkål senere på sommeren. Jeg kan slet ikke lade være med at imponeres at, hvordan alt gror i min have. Det er da dejligt.
Opskrift på wokret med svinekød er beregnet til fire personer.
Opskrift på wok med svinekød
Ingredienser
- 400 g svinekød i tern eller strimler
Marinade til wok
- 2 fed hvidløg finthakket
- 1 citron revet skal af 1 øko citron
- 2 tsk paprika
- 1 tsk chilipulver
- 2 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Fyld
- 0,5 spidskål
- 250 g champignon
- 1 peberfrugt
- 2 forårsløg
- 1 dåse kokosmælk eller fløde
- 125 g nudler
- 3 spsk creme fraiche
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til wok med svinekød starter du med, at røre alle ingredienser sammen til marinaden og vend kødet godt rundt heri.
- Lad det trække i køleskabet i mindst 1 time, men gerne længere.
- Kom det marinerede svinekød på en pande og svits det, til det er næsten mørt.
- Sammen med kokosmælk kommes nudlerne ved, og det simrer i ca 5 min til nudlerne er møre. Kom evt. vand ved, så det ikke koger tør. Nudlerne suger ret meget, og du man fordel brække dem i mindre stykker. Du kan evt. vælge at komme kogte nudler i retten i stedet for, så skal det selvfølgelig ikke koge 10 min.
- Rengør og skær champignon i mindre stykker, peberfrugt i strimler og forårsløg i skiver, og svits dem kort i en anden pande.
- Når nudlerne er møre, vendes creme fraiche, champignon, peberfrugt, forårsløg og spidskål rundt i retten.
- Smag din wokret med svinekød til med salt og peber.
Tips
Den færdige wok med svinekød pyntes med masser af grønt, og serveres gerne med limeskiver og et godt brød til.
En salat med friske jordbær og balsamicoperler vil være godt hertil.
Det blev da en halvlang opskrift, men det skal ikke afskrække dig, for den er altså slet ikke så slem. Jeg gjorde grøntsagerne klar mens kødet trak i lagen, og så var retten hurtig lavet.
Vi er kun 2 personer, så der var nok til dagen efter også. Og med lidt frisk spidskål i, blev det atter en dejlig middagsret.
Jeg kan faktisk ret godt lide, når der er rester til dagen efter. Så er der nemlig tid til andet også. Som f.eks. at sylte peberfrugter.
Se også: Pyt i Wok - eller bare oprydning.
Skriv din kommentar her